NEWTEK

Vi ved ikke hvad der sker i fremtiden! Vi kan kun være med til at påvirke den

Nyhedsblog

Ecotap introducerer nye DC hurtigladere på eMOVE messen i München

Opslået d. 19. oktober 2019 kl. 8.00

Fra den 15. - 17. oktober 2020, løb den største messe for el-biler og el-ladeudstyr, af stablen i Messe München. Ecotap var som de andre år repræsenteret med en pæn stor åben stand, hvor hele ladeprogrammet var pænt synlig og tilgængelig. 



Den store nyhed fra Ecotap var i år en række DC ladestationer på 30KW (1x30), 60KW (1x60/2x30) og en 180KW (120 CCS/60 CHA eller 2x90 CCS). Disse vil være klar til levering på pre-orders ultimo Q4 2019 og til nye kunder fra medio Q1 2020.


Billede: DC180 er en slank og ret kompakt hurtiglader med et elegant design. Forsynes med 3x315A.


Der er et spirende marked for mindre DC hurtigladere, hvor effekten ledes mere direkte ned på el-bilens batteri. Meget kompakte ladestationer der især er interessante for flådebilsejere til depotladning af eks. hyrevogne, varebiler, servicevogne eller el-busser og skraldevogne.

Billede:  T.h. DC30 som falder ned i laderfamilien 15 og 22KW i ds. design - T.v. DC60 som er verdens mest kompakte hurtiglader på denne effekt.

Kategorier: Ingen