NEWTEK

Vi ved ikke hvad der sker i fremtiden! Vi kan kun være med til at påvirke den

  Vores løsninger på Smart (City) byrumsinventar og mobilitetsudstyr



Billede: Strawberry Smart Bench - 15 stk. er placeret rundt i Londons parker og pladser 

De smarte byer tiltrækker borgere og turister, der ønsker en sikker, ren, miljøvenlig og kulturelt interessant by.


Når du hører ordet "Smart City", tænker du sikkert på store (og dyre) idéer, der forandrer byen ved at udnytte data clouds. Eller du tænker måske på større foranstaltninger med forskellige sensorer eller WiFi - eks. integreret i byens belysning på tværs af flere gader. I begge tilfælde er idéen om at skabe en by, der er sensorstyret og datadrevet if. borgernes realtidsbehov, på én gang ekstrem spændende og kompleks.


Forandringer i byer, både store og små, er ret komplekse og hver kommunal afdeling har forskellige mål, forskellige behov, og forskellige måder at måle deres succes. Mens tilgangen til løsninger er spændende at tale om, er det straks en anden historie faktisk at gøre noget, der kan gennemføres med en succes, der kan måles hurtigt.


Man burde måske derfor have en mere ydmyg og praktisk tilgang til at skabe den smarte by!? Stadig tænke stort, men starte småt og teste hurtigt og effektivt i byrummet,  med den filosofi, at den eneste måde hvorpå smart city initiativer kan blive en succes, er, hvis de har en klar og positiv indvirkning på borgerne, og hvis deres succes kan måles i måneder i modsætning til år eller årtier.


Derfor er bænken det perfekte sted at omdanne i den offentlige infrastruktur for at imødekomme behovene i det 21. århundrede og skabe grundlag for den smarte by. Ved eksempelvis, at tilføje et solcellepanel til at indfange gratis energi fra solen og lade et batteri gemme den for via stik at give den gratis videre til tilsluttede borgeres mobile telefoner og enheder, og lade en vifte af sensorer måle alt fra miljøforhold til gående trafik, kan bænken blive meget mere end ’kun’ en bænk.

Den bliver et knudepunkt for den smarte by. Den kan afprøves hurtigt og kan generere data med det samme; den danner direkte forbindelse med borgerne og er en katalysator for øget socialisering blandt borgerne med eks. samtaler omkring bæredygtighed og innovation; Et symbol for den smarte by!



Billede: Soofa Sign og Bench - Siden 2014 i over 45 nordamerikanske byer og i 10 forskellige lande

Vi vil bidrage med løsninger der understøtter bæredygtig byvækst


Der kan, som nævnt ovenfor, være forskellige opfattelser af hvad Smart City betyder. Hvor nogle overtolker, så de ikke rigtig kommer igang, så starter andre med at anvende byen som et levende laboratorium, hvor borgerne kan teste og vurdere forskellige brugbare løsninger. 


  • Vi ved , at  el-forbrug/produktion stadig bidrager til en meget stor del af den globale opvarmning, hvilket kalder for behovet for fortsat mere bæredygtig energiproduktion.


  • Vi ved også, at byerne trækker flere-og-flere mennesker til. Både som borgere og turister, og byerne skal stå frem som attraktive steder for særlig arbejdskraft og studerende.  


Vi ser en "Smart City" som en by, der ønsker bæredygtig og attraktiv byvækst.


  • Bæredygtig, så den negative miljøpåvirkning reduceres mest muligt.


  • Attraktiv, så byen er et aktiv for indbyggere, erhvervsliv og turister.